Anzet A/S udvider forretningen og åbner lokaler i Nykøbing Falster

Som en del af Anzet A/S’ planlagte vækstrejse, åbner vi nu for første gang dørene op for vores kontor uden for Næstved, nemlig på Herningvej 36A i Nykøbing Falster. I den forbindelse byder vi også varmt velkommen til vores nye afdelingschef for vikarafdelingen på Lolland Falster, Nina Skovby Lundkvist.

”Jeg blev taget utroligt godt imod af kollegerne i Næstved, det er et kontor med god energi og godt humør.” – Nina Skovby Lundkvist

Nina er godt bekendt med området, da hun selv er fra Lolland Falster og bor i Sakskøbing med hendes familie. Hun har også en tung baggrund i form af flere lederstillinger i virksomheder på Sydhavsøerne, og har derfor et bredt netværk, og kalenderen er allerede fyldt godt op med kaffeaftaler med både virksomheder og kandidater.

”Jeg er uddannet som produktionsingeniør og har arbejdet på forskellige virksomheder på Lolland og Falster i små 20 år. Det har både været med projektledelse, HR og Lean, men det meste af tiden personale og produktionsledelse. Derigennem har jeg fået et bredt netværk og kendskab til mange brancher.” – Nina Skovby Lundkvist

Vi ser frem til, at Nina skal være en del af teamet og hjælpe med at udvide Anzet A/S til Lolland Falster.

”Jeg glæder mig til at samarbejde med både gamle og nye kontakter på Sydhavsøerne. Jeg er opvokset på øerne og glæder mig over at kunne bidrage til områdets vækst og udvikling. Jeg brænder for mit lokalområde, og det har altid været en prioritet at være engageret lokalt.” – Nina Skovby Lundkvist

Vi hos Anzet A/S ser enormt store muligheder og potentiale i Lolland Falster, og vi glæder os til at følge udviklingen i de kommende måneder og år. Vi ser frem til at støtte udviklingen ved at skabe sammenhæng mellem virksomheder og kandidater i området.

”Vi er meget glade for at kunne byde Nina velkommen hos Anzet A/S, og vi glæder os til at drage nytte af hendes mange kompetencer. Det er en stor milepæl i vores vækstrejse at åbne en ny afdeling uden for Næstved, og noget jeg personligt har set meget frem til.” – Simon Larsen, CEO i Anzet A/S.

To personer der smiler ind i kamera på græsplæne foran bygning

Skulle du gå hen og blive syg, er det meget vigtigt at du:

  1. Ringer til os hver dag på telefon 7370 7083. Du skal ringe til os en time før du skal møde ind på daghold, er det aften-/nathold, så ring om formiddagen senest kl. 12:00, så vi kan nå at finde en evt. afløser for dig. Bliver telefonen ikke besvaret, så læg en besked.

  2. Senest kl. 13:00 på din første sygedag fremsender tro og love-erklæring til os. Klik her

  3. Giver os besked senest kl. 14:00 om du er klar til at møde på job igen den efterfølgende dag