Vi søger en fleksibel og arbejdsom vikarer til opgaver inden for systemafspærring, cykelløb, vejarbejde og øvrige trafikrelaterede opgaver. Der er tale om et vikariat på 2-3 måneder med mulighed for forlængelse. Arbejdstiderne varierer og planlægges løbende fra dag til dag, hvorfor det er vigtigt, at du er fleksibel og klar på skiftende arbejdstider. Arbejdsstedet vil være ude på forskellige lokationer, hvor vejen er din arbejdsplads.
Du vil arbejde med:
- Systemafspærring og trafikafvikling: Opsætning og nedtagning af afspærringer samt sikring af trafikken ved vejarbejde, events og cykelløb.
- Praktisk arbejde på vejprojekter: Hjælpe med diverse forefaldende opgaver i forbindelse med vejarbejde og midlertidige trafikændringer.
- Kørsel og håndtering af materiel: Transport af udstyr og materiel til og fra opgaverne samt eventuel brug af truck og lastbil afhængigt af kvalifikationer.
Om dig:
• Certifikatet “Vejen som arbejdsplads” er et krav. AMU-kursus kan også accepteres.
• Evnen til at arbejde fleksibelt og trives med skiftende arbejdstider og arbejdsdage.
• Du har kørekort B. Det er en fordel, hvis du også har kørekort C og truckcertifikat.
• Du er mødestabil, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt såvel som i teams.
Vi tilbyder:
• Gode ansættelsesvilkår i henhold til Dansk Vikarlov
• Vi er medlem af Dansk Erhverv og Vikarbureauernes Brancheforening
• Vi er fuldt ud digitale, og har du brug for hjælp med timeregistrering, så er vi altid klar
• Lønnen følger den til enhver tid gældende overenskomst
Interesseret?
Opret din ansøgning via knappen ’Ansøg her’. Når du har oprettet din ansøgning, vil du blive kaldt til samtale på et af vores kontorer snarest muligt. Efter en samtale, hvor vi afklarer dine kompetencer og ønsker, vil du hurtigt være klar til at komme i gang med dit nye vikariat.
Vi glæder os til at høre fra dig!


