Vikar & Rekrutteringsbureauet Anzet A/S har indgået aftale med hjælpeorganisationen Svovlstikkerne, der indebærer, at Anzet bliver Diamant sponsor for Svovlstikkerne.
For Anzet A/S er aftalen med Svovlstikkerne en vigtig del af virksomhedens DNA.
”Vi arbejder for ’Samfundskontrakten’, der går ud på at skabe et sundt samspil mellem stat og erhvervsliv for at skabe et inkluderende samfund med en høj sammenhængskraft,” udtaler Simon Larsen, der er adm. direktør i Anzet A/S.
”Derfor er det helt naturligt for os at støtte Svovlstikkerne og dermed bidrage til, at de alt for mange mennesker, der ikke får tilstrækkelig del i den ellers positive udvikling i samfundet, også oplever medgang.
Vores vikarafdeling får mange af de ledige i job, som går forgæves hos Jobcentrene og som ikke selv er i stand til at komme igennem til virksomhederne. Vi tager dem i hånden og fortæller tingene som de er. Vi er effektive – 60 % af vores vikarer bliver med tiden fastansat ude i virksomhederne.
Ligeledes arbejder vores rekrutteringsafdeling med dygtige kandidater til faste stillinger hos virksomhederne. Sammen med virksomhederne gør vi en forskel hele vejen gennem samfundet og det er vigtigt for os.” udtaler Simon Larsen.
Svovlstikkerne blev stiftet den 3. oktober 2010. Organisationens primære formål er julehjælp til børn og enlige og andre trængte. Således støtter Svovlstikkerne bl.a. udsatte på Café Håbet og anbragte børn på døgninstitutioner som Elvergården og Døgndiamanten.
”Igennem bl.a. foredrag og aktiviteter som spinning, løb og bankospil, skaffer vi midler til julepakkerne, som består af et komplet måltid mad til hele familien juleaften samt en julefrokost i dagene derefter plus legetøj til alle børnene,” siger Christian Dreist, der er formand for Svovlstikkerne og oprindeligt også initiativtager til den lokale hjælpeorganisation.
Christian Dreist lægger ikke skjul på, at 2020 og første halvdel af indeværende år har været en hård periode for Svovlstikkerne som følge af Corona og Covid-19.
”Vi har i lang tid ikke måttet holde arrangementer, ligesom mange af vores trofaste sponsorer har været presset på indtjeningen. Samtidig er behovet for vores julehjælp til udsatte familier jo ikke just blevet mindre. Derfor er sponsoraftalen med Anzet A/S af uvurderlig betydning for os,” siger Christian Dreist. Han pointerer, at alle i Svovlstikkerne arbejder ulønnet, og alle bidrag går ubeskåret til organisationens velgørende formål.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst Christian Dreist, mobil 3118 6080.
Vedhæftet følger foto til fri afbenyttelse. Personerne på billedet er fra venstre Christian Dreist, Svovlstikkerne og Simon Larsen, Anzet A/S.