Med afgangen af den tidligere formand for Næstved erhvervsforening, Torben Johansen, tiltrådte to nye onsdag den 30. marts 2022 i bestyrelsen. Det ene af de to nye medlemmer er Anzet’s direktør, Simon Larsen. Simon tiltræder med en ambition om vækst og udvikling for Næstved. Simon er født og opvokset i Næstved, og mener, at der findes et stort uudnyttet potentiale i byen, som han kan bidrage til.
Simon Larsen tiltrådte Næstved Erhvervsforening sammen med det ny yngste medlem af bestyrelsen, Jakob Spodsberg, på 23 år. Jakob Spodsberg kommer fra Remisen.
Næstved Erhvervsforening udtrykker stor begejstring for tilgangen af de nye medlemmer og ser frem til at få to driftige yngre medlemmer med iværksættererfaring, og som selv har startet nye virksomheder i Næstved, skriver Sjællandske.