Den gode rekrutteringsproces: Sådan finder I den rette ansatte til jeres virksomhed

For de fleste virksomheder gælder det, at deres ansatte er den afgørende ressource for at klare sig godt. At ansætte de rigtige mennesker kan derfor betyde forskellen mellem en succesfuld virksomhed og en, der kæmper for at overleve. Den gode rekrutteringsproces hjælper til at sikre, at virksomheden har de rigtige mennesker på plads til at nå målene. Men hvad er en ideel rekrutteringsproces? Det dykker vi ned i her i fem trin:

 

1. Skab overblikket

En effektiv rekrutteringsproces starter med at danne sig et overblik over, hvad I har af krav til den kommende ansatte. Her skal der ikke kun overvejes, hvilke faglige kompetencer og erfaringer, I har af krav til en fremtidig medarbejder. Generelle færdigheder, personlighedstræk og værdier er lige så vigtige at tage højde for i rekrutteringsprocessen. Vi anbefaler, at I som udgangspunkt laver en behovsanalyse, som efterfølgende kan bruges til at udarbejde et stillingsopslag, der indrammer netop den person I ønsker til virksomheden – hverken mere eller mindre. Læs om behovsanalysen her.

 

2. De rette kanaler

Når stillingsopslaget er udarbejdet, er det nu vigtigt, at det når ud til de rette kandidater – ellers har de ikke en chance for at søge stillingen hos jer. Der findes utallige kanaler, hvor stillingen kan blive slået op, og uden en forståelse for målgruppen, I forsøger at ramme, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse. Vi anbefaler som udgangspunkt, at I afgør, om dette er en stilling, hvor kandidaterne vil søge af sig selv eller ej, hvis de ser stillingsopslaget.

Hvis det er en stilling, hvor I antager, at kandidaterne vil søge stillingen af sig selv, såfremt de ser stillingsopslaget, kan der være god værdi i at annoncere stillingen på de relevante sociale medier og jobportaler. Klarlæg, hvor I tror, at profilen I søger, bruger sin tid på både at søge stillinger, men også på bare at være generelt tilstedeværende. Husk på, at 1 ud af 4 tilbøjelige til at skifte stilling, hvis de bliver præsenteret for den rette mulighed, men at de ikke er aktivt jobsøgende.

Hvis det er en stilling, hvor I antager, at den rette kandidat vil kræve mere overtalelse til at søge stillingen eller skifte arbejdsplads, vil det ikke være lige så relevant at bruge økonomiske ressourcer på at annoncere stillingsopslaget i diverse medier. I stedet kan det være en god idé at udføre en search på kandidaterne. Dette kan gøres gennem forskellige rekrutteringsværktøjer.

 

3. Det uddybende interview og tests

Når ansøgningerne er modtaget, og interviewprocessen skal i gang, kan det være en god idé igen at tage et kig på behovsanalysen, som I udformede, inden I skrev stillingsopslaget. Klarlæg de konkrete ønsker og forventninger, som I har til den kommende ansatte. I en rekrutteringsproces hos Anzet A/S har vi også altid udformet en interviewramme, som vi benytter under en samtale for at komme hele vejen rundt.

Derudover kan det være en stor fordel at bede de mest interessante kandidater om at udføre personlighedstests for at få en bedre idé om, hvordan de vil trives i den nye stilling samt hvilke fordele og udfordringer, der kan komme. Husk også her at tænke resten af teamet ind. Vi anbefaler en teamsammensætning af forskellige personlighedstyper – på den måde komplementerer teamet bedst hinanden.

 

4. Skab den positive oplevelse – hele vejen igennem

En vigtig del af en god rekrutteringsproces er at huske på også at give kandidaten en positiv oplevelse – for det er her, at relationen mellem jer og jeres nye ansatte starter. Med et godt førstehåndsindtryk, vil I skabe de bedste rammer for, at jeres nye ansatte trygt kan starte og hurtigere komme ind i arbejdsopgaverne. Samtidig vil det gavne jeres brand og omdømme at huske på, at de kandidater, I ikke vælger at gå videre med, også har taget sig tiden til at søge stillingen.

Den positive oplevelse omfatter en god interviewproces, ordentlig feedback og en åbenhed fra jeres side som virksomhed.

 

5. En tryg opstart

Når kandidaten er fundet og kontrakten er skrevet under, vil der i langt de fleste tilfælde være en periode, hvor den nyansatte skal vente lidt på at komme i gang på det nye arbejde. Og når jeres ansatte er startet, vil der være meget ny information og indtryk, som kan virke udfordrende og udmattende. Her kan det være en fordel at skabe et pre- og onboardingforløb, så I sørger for at få den nyansatte bedst muligt fra start – både for deres og for jeres egen skyld. Læs mere om fordelene og strukturen i et pre- og onboardingforløb her.

 

Skal vi hjælpe?

Dette er vores bud på struktureret rekrutteringsproces, der sikrer den rette kandidat til stillingen, og der er mange skridt på vejen. Skal vi hjælpe med at finde den ideelle kandidat til jeres virksomhed? Så tøv ikke med at tage fat på Rekrutteringschef, Christopher Sunddahl, på tlf. 81 77 46 36.

Fire personer der går på gang

Skulle du gå hen og blive syg, er det meget vigtigt at du:

  1. Ringer til os hver dag på telefon 7370 7083. Du skal ringe til os en time før du skal møde ind på daghold, er det aften-/nathold, så ring om formiddagen senest kl. 12:00, så vi kan nå at finde en evt. afløser for dig. Bliver telefonen ikke besvaret, så læg en besked.

  2. Senest kl. 13:00 på din første sygedag fremsender tro og love-erklæring til os. Klik her

  3. Giver os besked senest kl. 14:00 om du er klar til at møde på job igen den efterfølgende dag