“Search – er det ikke bare et fint ord for et jobopslag?”
Det er et af de spørgsmål, vi oftest får, når vi taler med virksomheder. Og det er et fair spørgsmål, for ordet bliver brugt i flæng i vores branche. Så lad os forklare, hvad search betyder hos os – vi sidder med det hver dag.
Et opslag venter. Search opsøger.
Når du slår en stilling op, når du dem, der aktivt leder efter job lige nu. Search er det modsatte: Vi søger for at finde de kandidater, der ikke selv kigger. Dem, der har for travlt til at stoppe op. Dem, der kun går med tanken om at skifte. Dem, der vækkes af nysgerrighed, hvis nogen prikker dem. Og dem, som almindelige annoncer aldrig når, fordi de simpelthen ikke er online hele tiden.
De mennesker finder du ikke ved at vente på en ansøgning. Dem finder du ved at lede – og ved at tage telefonen. Det er search.
Tallene bag: De fleste kandidater søger ikke – men de lytter
Det er ikke bare noget, vi siger. LinkedIn har spurgt 18.000 fuldtidsbeskæftigede i 26 lande, og resultatet er værd at kende, hvis du skal ansætte: Omkring tre fjerdedele af arbejdsstyrken betragter sig selv som passive – de leder ikke efter nyt job. Men graver man et lag ned, er billedet et andet. Cirka 15 % er så småt begyndt at lytte i netværket, og næsten halvdelen svarer, at de er åbne for at overveje en ny mulighed, hvis nogen kontakter dem med den rigtige. Kun en lille gruppe er reelt lukket land.
Med andre ord: Slår du kun en stilling op, fisker du i den mindste del af søen. Størstedelen af talentmassen kan du kun nå ved at opsøge den. Det er hele formålet med search.
Hvad sker der, når man bliver prikket?
Der er en grund til, at direkte kontakt virker, og den er dybt menneskelig: Det er noget andet at blive valgt end at søge.
Når et menneske selv sender en ansøgning, står de i kø og håber. Når de bliver kontaktet personligt – “vi har kigget på din profil, og vi tror, du kunne være den rigtige til det her” – er rollerne byttet om. Det er anerkendelse. Nogen har set deres arbejde og gjort sig umage med at finde netop dem. Selv folk, der er glade for deres job, lytter, når det sker. Ikke fordi de vil væk, men fordi det er rart at blive set.
Det stiller også krav til den, der prikker. En kopieret standardbesked til hundrede profiler gennemskues med det samme og skader mere, end den gavner. Derfor gør vi os umage: Vi kontakter færre, men vi kontakter dem rigtigt – med en konkret grund til, at netop denne stilling kunne være interessant for netop dem.
Search er relations dannelse – ikke enkeltstående opkald
Her er det, mange overser: Search er ikke kun en jagt på én kandidat til én stilling. Vi skaber løbende et netværk af kandidater. Vi har mennesker i telefonerne hver dag – med samtaler og snak om spændende stillinger, om hvad folk går og drømmer om, og om hvad der skulle til, før de ville flytte sig.
Nogle af de samtaler fører til et match med det samme. Andre gør ikke – men så kender vi hinanden, den dag den rigtige stilling dukker op. Search er med til at skabe relationer, og det er i sidste ende dét, vi sender videre til dig: ikke bare et CV, men et menneske, vi har talt med og kan stå inde for.
Hvad får du så, når du køber en Search Kampagne?
En Search Kampagne løber over en samlet, afgrænset periode med én aftalt profil. Vi starter hos dig med en præcis kravspecifikation: Hvad skal personen kunne, hvem skal de passe sammen med, og hvad gør stillingen attraktiv? Så går vi i gang – aktiv search i netværk og databaser, direkte kontakt til de rette profiler og målrettet annoncering oveni, så vi også fanger dem, der faktisk søger. Til sidst screener vi alle kandidater og præsenterer de bedst egnede skriftligt med en konkret faglig vurdering. Du får ikke en bunke CV’er. Du får et beslutningsgrundlag.
Vil du dybere – med personlige samtaler hos os inden dine, referencer og test – så er det en fuld rekruttering. Hvor dybt vi går, afhænger af den løsning, du vælger.
Hvornår giver search mening – og hvornår ikke?
Ærligt svar: ikke altid. Søger du en profil med masser af aktive ansøgere, kan et godt opslag være nok – og så skal du ikke betale for en kampagne. Men søger du en specialist, en profil der er få af på Sjælland, eller en stilling du har haft slået op uden held, så er search ofte forskellen på at vente og at finde.
Og så er der en tredje situation: dig, der godt kan køre samtalerne selv, men ikke har tiden eller hænderne til alt det før. Her kan en Search Kampagne bare lette arbejdsbyrden – vi løfter den første del af rekrutteringen med at finde, kontakte og screene kandidaterne, og du tager over, når de rigtige mennesker ligger på bordet.
Er du i tvivl om, hvad der passer til din situation, så ring til os. Så tager vi den snak, før du bruger penge på noget som helst.


