Josefine Kristiansen – En succeshistorie hos Anzet A/S

Har du været til vikarsamtale hos os inden for det seneste år? Eller har du søgt information om forskellige stillinger hos Anzet A/S? Så er du måske løbet ind i Josefine, og hende er vi glade for at kunne præsentere som vores elev. Hendes forløb hos os er en ægte succeshistorie.

Josefine Kristiansen på 22 har været en værdsat del af Anzet A/S i lidt over et år nu. Hendes introduktion til Anzet A/S begyndte som et forløb gennem kommunen, da hun blev sygemeldt med stress fra sit tidligere arbejde. På udkig efter en ny start og en måde at genintegrere sig i arbejdsmiljøet begyndte hun hos os med få timer om ugen. Men Josefine blev hurtigt glad for sin nye arbejdsplads og hendes timer hos os blev gradvist flere.

Da forløbet nærmede sig sin afslutning, var både Josefine og vi hos Anzet A/S så begejstrede for samarbejdet, at det kun var naturligt at tilbyde hende en plads som kontorelev.

”Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle læse til folkeskolelærer. Men jeg havde haft så god en oplevelse hos Anzet A/S, at det virkede som en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til. Det er virkelig spændende at have med mennesker at gøre på den måde. Og så mærkede jeg hele tiden den stor støtte fra mine kollegaer, som jeg havde behov for samtidig med, at jeg fik den mængde ansvar, som jeg havde lyst til og kunne bære hele vejen igennem mit forløb. Anzet A/S har en helt fantastisk ånd.” – Josefine Kristiansen.

Mens hun tidligere primært har arbejdet i vikarafdelingen, giver elevstillingen hende mulighed for at udforske alle vores afdelinger, hvilket har resulteret i en betydelig udvidelse af hendes kompetencer.

“Josefine er en strålende tilføjelse til vores team her hos Anzet A/S. Det har været fantastisk at se, hvordan hun er vokset og blomstret op i løbet af det sidste år. Hun tackler sine opgaver med en imponerende professionalisme og altid med et smil på læben.”  – Charlotte Raun Hvid, Regionschef, Anzet A/S.

Josefine selv ser tilbage på det seneste år med taknemmelighed og stolthed over, hvor langt hun er kommet. Hendes engagement og positivitet har gjort hende til en værdsat kollega og en inspiration for andre.

“Jeg er utroligt taknemmelig for den støtte og tillid, jeg har fået hos Anzet. Det har været en lærerig rejse, og jeg ser frem til at fortsætte med at lære og vokse sammen med det fantastiske team.”  – Josefine Kristiansen.

Vi har siden vores opstart i 2020 haft det i vores DNA at tage det ekstra samfundsansvar, både socialt og miljømæssigt. Bl.a. har Anzet A/S hvert år støttet velgørenhedsorganisationen, Svovlstikkerne, der yder julehjælp, og vi er ISO 14001-certificerede. Derfor faldt det os også naturligt, at Josefine skulle i et forløb hos os.

“Vi er stolte af at være en virksomhed, der tager et samfundsansvar og giver unge mennesker som Josefine mulighed for at finde deres karrierevej og føle sig velkomne og dygtige.”  – Simon Larsen, CEO, Anzet A/S.

 

 

Kvinde der kigger ind i Kamera

Skulle du gå hen og blive syg, er det meget vigtigt at du:

  1. Ringer til os hver dag på telefon 7370 7083. Du skal ringe til os en time før du skal møde ind på daghold, er det aften-/nathold, så ring om formiddagen senest kl. 12:00, så vi kan nå at finde en evt. afløser for dig. Bliver telefonen ikke besvaret, så læg en besked.

  2. Senest kl. 13:00 på din første sygedag fremsender tro og love-erklæring til os. Klik her

  3. Giver os besked senest kl. 14:00 om du er klar til at møde på job igen den efterfølgende dag