Professionel bestyrelse i Anzet A/S

Siden 1. december har Jørgen Nielsen været formand og medejer af rekrutterings og vikarvirksomheden Anzet A/S

For 29 måneder siden startede Simon Larsen rekrutterings- og vikarbureauet Anzet A/S.

Jeg har arbejdet på bestyrelsessammensætningen i 10 måneder og har talt med små 10 forskellige emner, siger Simon Larsen, der betegner det som et scoop, at direktøren for Zoologisk Have i København Jørgen Nielsen er blevet formand for bestyrelsen i Anzet og samtidig har købt sig ind i virksomheden.

Jørgen er en super skarp profil, som er sindssygt god til strategi, økonomisk rentabel vækst og til at maksimere det fulde potentiale, siger Simon Larsen om den nye medejer.

Anzet har hovedsæde i Næstved og har pt. afdelinger i Nykøbing Falster og Greve, da det også er vigtigt for Simon Larsen at være tæt på både kunder og kandidaterne til at bestride de ledige stillinger, når det både kommer til den fleksible vikarløsning, rekruttering af dygtige faste medarbejdere, samt tilknytning af specialister på freelance niveau.

Og hvad får så en administrerende direktør for Zoo til at involvere sig et rekrutterings- og vikarbureau?

Det er der flere årsager til. En af dem er, at Simon er en dygtig og frisk fyr, som selv har hånden på kogepladen, siger Zoo-direktøren.

Det skal nok blive et fint parløb, siger han om kombinationen af Simon Larsens gåpåmod og hans egen erfaring, mere strategiske tilgang til tingene og ikke mindst hans store viden om den økonomiske side af sagen.

Jørgen Nielsen har siden han var 34 år været administrerende direktør for Profil Optik og koncerndirektør for Dagrofa, hvor han stod for at rulle Meny-kæden ud i Danmark.

At jeg har købt mig ind i firmaet giver også lidt at investere for, siger Jørgen Nielsen, der har købt 15 procent af aktierne, da han er ret sikker på, at rekruttering er en branche i vækst.

Arbejdsmarkedet ændrer sig nu. Der bliver flere ansatte på kontrakter af seks til ni måneders varighed, vurderer han, som derfor synes, det er spændende at få foden indenfor i den branche.

De to ejere er i fuld i gang med en tre-års plan for Anzet, som blandt andet indebærer en afdeling nord for København, da firmaet får flere kunder i det område.

Om et år eller halvandet skal vi gerne være færdige med at etablere os på Sjælland og vil så arbejde videre mod at blive landsdækkende, siger Simon Larsen.

to personer der kigger ind i kamera

Skulle du gå hen og blive syg, er det meget vigtigt at du:

  1. Ringer til os hver dag på telefon 7370 7083. Du skal ringe til os en time før du skal møde ind på daghold, er det aften-/nathold, så ring om formiddagen senest kl. 12:00, så vi kan nå at finde en evt. afløser for dig. Bliver telefonen ikke besvaret, så læg en besked.

  2. Senest kl. 13:00 på din første sygedag fremsender tro og love-erklæring til os. Klik her

  3. Giver os besked senest kl. 14:00 om du er klar til at møde på job igen den efterfølgende dag