Anzet A/S søger 2 regnskabsmedarbejdere til Strukton Rail A/S

Er du passioneret omkring regnskab, og brænder du for at få tallene til at stemme? Trives du i et mindre team, hvor ansvar og selvstændighed er i højsædet, og hvor der kan være mange bolde i luften? Er du fagligt dygtig og nysgerrig på regnskabsområdet? Hvis ja til spørgsmålene, så kan du blive en ny vigtig spiller på vores regnskabshold!

 

Om jobbet

Vores 2 nye regnskabsmedarbejdere vil få et tæt samarbejde med vores Økonomichef og de øvrige kolleger på vores kontor i Køge. I vil også have lidt dialog med økonomiafdelingen i Sverige. Begge får en spændende og selvstændig hverdag, hvor I er med til at sikre, at vi kan færdiggøre vores månedsregnskaber på korrekt vis og til de givne deadlines.

 

Den ene regnskabsmedarbejder – skal arbejde med vores kreditorer, og de vigtigste opgaver vil her være:

  • Fakturaflow, herunder modtagelse, kontering og godkendelse
  • Foretage betalinger og udligninger
  • Dialog med leverandører, herunder løbende afstemninger
  • Vedligeholdelse af anlægskartotek
  • Bogføring af leasingaftaler
  • Hensættelser og periodiseringer

 

Den anden regnskabsmedarbejder – skal arbejde med vores debitorer, og de vigtigste opgaver vil her være:

  • Udarbejde og fremsende fakturaer
  • Løbende registrering af betalinger og sikre korrekt udligning
  • Dialog med kunder, herunder løbende afstemninger
  • Opdatere budgetter/estimater i vores projektmodul
  • Afregninger og afstemninger af personaleudlæg
  • Øvrige reguleringer til måneds- og projektregnskabet

 

Vores nye medarbejdere skal kunne:

  • arbejde struktureret og selvstændigt
  • følge vores givne forretningsprocesser og samtidig kunne bidrage til fortsat udvikling af disse
  • bidrage til teamet med en positiv indstilling, masser af energi og et godt humør

Du har minimum 3 års erfaring som regnskabsmedarbejder.

Kendskab til Navision vil være en fordel, men ikke et krav. Du er vant til at arbejde i Office pakken, særligt Excel.

Du behersker dansk i både skrift og tale, og gerne engelsk.

 

Vi tilbyder

Et spændende job, hvor der vil være rig mulighed for faglig sparring og fortsat udvikling. Vi værner om det gode arbejdsmiljø og tilbyder gode og velordnede arbejdsforhold. Derudover får du en fleksibel arbejdsmulighed med et mix af arbejde på kontoret og hjemmearbejde.

Strukton Rail A/S er en jernbaneentreprenør, som tilbyder komplette løsninger inden for vedligehold, fornyelse og nybygning af jernbaner. Vi bidrager til en bæredygtig fremtid ved at fremme jernbanetransporten, og vores primære mål er at gøre jernbanens infrastruktur attraktiv, sikker og pålidelig. Med vores dygtige medarbejdere, opbygger og vedligeholder vi jernbanen med det mål at skabe en sikker, attraktiv og punktlig sportrafik. Strukton Rail A/S viser engagement og stolthed med vores 120 medarbejdere i Danmark, som ofte har spor- og jernbane som en stor personlig interesse.

 

Tag det første skridt! Ansøg nu!

Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så følg linket ” Søg dette job” nedenfor.

Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior consultant Carina Due Overbye på tlf. +45 5060 1672 eller co@anzet.dk

Kategorier: Rekruttering
Typer: Fuldtid
Lokationer: køge
Stillingstype: Fast

Ansøg dette job

Ansøg dette job

Del denne stilling

Facebook
Twitter
LinkedIn

Skulle du gå hen og blive syg, er det meget vigtigt at du:

  1. Ringer til os hver dag på telefon 7370 7083. Du skal ringe til os en time før du skal møde ind på daghold, er det aften-/nathold, så ring om formiddagen senest kl. 12:00, så vi kan nå at finde en evt. afløser for dig. Bliver telefonen ikke besvaret, så læg en besked.

  2. Senest kl. 13:00 på din første sygedag fremsender tro og love-erklæring til os. Klik her

  3. Giver os besked senest kl. 14:00 om du er klar til at møde på job igen den efterfølgende dag