Denne stilling er blevet besat.
Spændende arbejdsopgaver, supersøde kolleger og SÆRDELES ordnede arbejdsforhold – du skylder dig selv at søge stillingen, hvis du er kvalificeret.
Vi søger en Bogholder, der vil være med til at gøre en forskel for kunderne
Censea har grundlæggende et ønske om at få det bedste frem i alle deres kunder, hver kunde skal på hvert deres område lykkedes bedst muligt. Censeas mission er, at iværksættere så vel som store etablerede virksomheder skal fungere optimalt, udvikles mest muligt og opnå størst mulig succes. Det skaber et bedre liv for den enkelte og deres nærmeste – og gør dem glade. Således er Censea bygget op om de værdier vores grundlægger Jan Drøscher har skabt, og til stadighed holder hele teamet skarpe på. Kan du bogføre med hjertet, og stemmer ovenstående overens med dit værdisæt – så er det dig vi mangler.
”Økonomi er et væsentligt omdrejningspunkt i enhver virksomhed, og hos os er medarbejderne et lige så vigtigt omdrejningspunkt. Dygtige og glade medarbejdere giver glade og tilfredse kunder.
Samspillet mellem bogføring, regnskab og økonomisk styring er afgørende for, at vores kunder træffer de rigtige beslutninger og får succes med deres virksomhed. Vi betragter os som en ven af virksomheden og med vores kompetencer inden for tal og regnskab, kan vi gennem rådgivning og konkret hjælp medvirke til en sundere økonomi hos vores kunder.” -Direktør Jan Drøscher
Dine kollegaer er resultatorienterede, engagerede, professionelle, fagligheden er i top og humøret er højt. Tillid og respekt kan mærkes og frihed under ansvar er en selvfølge.
Vil du være med?
Din profil:
- Du har solidt kendskab til IT og er fortrolig med E-conomic.
- Du har flere års erfaring med bogholderi, gerne fra en stilling, hvor du har arbejdet med flere forskellige virksomheder på en gang.
- Du motiveres af at være en del af en virksomhed i vækst og af at yde en ekstra service for vores kunder.
- Du skal være forberedt på en travl hverdag, hvor dagen hurtigt fyldes op med opgaver.
- Du er serviceminded og har fingeren på pulsen for, hvad rører sig for dine kunder.
- Du arbejder selvstændigt, struktureret og er proaktiv, men er klar til at søge sparring og tage imod feedback.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:
- Bogføring for små- og mellemstore virksomheder
- Afstemning af balancens poster
- Forberede materiale til revisor
- Momsopgørelse
- Lønkørsel og debitorrykning
- Håndtere din egen kundeportefølje, sammensat af kunder fra forskellige brancher.
Vi tilbyder:
- Et job i en virksomhed, hvor et sundt Værdisæt, Sammenhold, Faglig sparring, og Holdånd er i højsædet.
- God fast løn efter kvalifikationer, pension med sundhedsordning og ordnede arbejdsforhold.
- En varierende og spændende arbejdsdag med masser af mulighed for både personlig og faglig udvikling.
- Fleksibel arbejdstid efter behov, men det er forventeligt at have ekstra tryk på ved månedsafslutning.
Søg stillingen:
Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces for Censea. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, skal du følge linket “Søg dette job” . Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruiter Maria Philipsen på tlf. 30871388 eller via mail mp@anzet.dk
Ansøg dette job
Denne stilling er blevet besat med hjælp fra Anzet A/S. Se flere lignende stillinger her