Denne stilling er blevet besat.
Inter Terminals er ejet af det børsnoterede canadiske Inter Pipeline Ltd., og Inter Terminals i Danmark er et af Skandinaviens største selskaber inden for olieterminaldrift og udlejning af olietankkapacitet. Vi ejer og driver 4 olieterminaler i Danmark (Asnæs ved Kalundborg, Ensted ved Aabenraa samt Stigsnæs og Gulfhavn ved Skælskør), der tilsammen har en kapacitet på 1,9 mio. m3, og som alle er placeret ved havne med dybt vand, og med en ideel strategisk placering, på sejlruten til/fra Østersøen.
Inter Terminals Danmark har ca. 50 ansatte fordelt på de 4 lokationer., og vi søger nu en El Vedligeholdelseskoordinator til Inter Terminals SGOT ved Stigsnæs:
Arbejdsopgaver:
Du bliver en del af en vedligeholdelsesafdeling der består af en – ud over dig – El Vedligeholdelseskoordinator, to Mekaniske Vedligeholdelseskoordinatorer, og en Sikkerhedskoordinator.
Herudover trækkes der på et større antal eksterne leverandører og samarbejdspartnere.
Du bliver en del af, og medansvarlig for, et konstruktivt og resultatorienteret samarbejde med vedligeholdelsesafdelingens øvrige p.t. 4 medarbejdere og vil være ansvarlig for at udføre bl.a. følgende opgaver:
- Deltage i planlægning og styring af vedligeholdelsesopgaver, herunder tilsyn med eksterne entreprenører/håndværkere
- Daglig vedligeholdelse, reparationer og tilsyn af olieterminalens installationer. Herunder f.eks. tankinstrumenter, SRO, PLC’er, pumpeinstallationer, ventil-aktuatorer, el-tracing.
- Dokumentation af udført arbejde i henhold til lovgivning og standarder
- Bekendt med KLS-D systemet
- Bekendt med El-sikkerhedsloven med dertilhørende bekendtgørelser og standarder
- Udfærdige instruktioner og tjekskemaer
- Udføre mindre og mellemstore projektarbejder
- Ansvarlig for implementering og opdatering af vedligeholdelsesplaner
- Ansvarlig for at opgaver udføres i henhold til vedligeholdelsesplaner
- Ansvarlig for at der laves de nødvendige HSE- og risikovurderinger, samt Sikker Job Analyser af opgaver
- Styring af eksterne leverandører
- Overholdelse af budgetter og deltagelse i omkostningsopfølgninger
- Udføre sikkerheds- og beredskabsopgaver
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os at du:
- har en faglig uddannelse som Elektriker, Elinstallatør, Maskinmester eller lign.
Alternativt kan dokumentere erfaring fra lignende stilling i oliebranchen - er ansvarsbevidst, handlekraftig og kan arbejde selvstændigt samt være proaktiv i teams
- har godt pc-kendskab og har erfaring med IT-baserede økonomi- og vedligeholdelsesprogrammer [Vi benytter f.eks. Navision (Økonomi), Maintool (Vedligehold), Mdoc (Teknisk dokumentation) og Sherlock (Miljø og Arbejdsmiljøledelsessystem)]
- har kendskab til SRO anlæg. Vi benytter Siemens S7 (PCS7)
- har kendskab til nummereringssystemet KKS (eller lignende) er en fordel
- trives med at interagere med eksterne firmaer og med fælles hjælp vedligeholde og fejlfinde på de tekniske anlæg
- behersker dansk i skrift og tale
- skal være i stand til at kommunikere på engelsk både i skrift og tale
- har kørekort til personbil (obligatorisk)
- trives i et miljø hvor tingene skifter hurtigt og kundens ønsker er i centrum
- trives i en hverdag, hvor du skiftevis skal være ude i anlægget for at vejlede, føre tilsyn og fejlfinde, og skiftevis skal være kontormand for at dokumentere og planlægge.
- bor i nærheden af Skælskør, da der vil være nogle tilkaldevagter
Vi tilbyder:
Et spændende, alsidigt og fagligt udfordrende job i en innovativ og international virksomhed med gode muligheder for udvikling. God pensionsordning, sundhedsforsikring, og en løn der modsvarer kravene til stillingen.
Interesseret?
Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces for Inter Terminals. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, skal du følge linket “Søg dette job” nedenfor. Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende, så ansøg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Charlotte Raun Hvid på telefon 3080 9697.
Ansøg dette job
Denne stilling er blevet besat med hjælp fra Anzet A/S. Se flere lignende stillinger her