Denne stilling er blevet besat.
Vi er klar til at tage vores online salg til nye højder – skal du være med?
Næstved Flisecenter er en lokal virksomhed med nationalt udsyn, der hele tiden er i vækst – særligt spiller vores webshop en større og større rolle i vores salg, og derfor har vi brug for dig til at varetage driften af vores hjemmeside og webshop.
Vi søger en E-commerce medarbejder, der har lyst til dagligt at bruge energi og engement på vores hjemmeside www.fliser.dk
Disse opgaver skal du hjælpe os med
Vi er en dansk virksomhed, der primært sælger til Danmark, når det kommer til vores online salg, og vores webshop henvender sig til danskere i hele landet. Den har været under udvikling de seneste år og trænger nu til et energispark på den daglige drift og vedligeholdelse, samtidig med at vi stadig gerne vil udvikle på sitet – og vi håber, du kan hjælpe os med de dele.
I det daglige bliver dine opgaver meget allround på vores web, så det vil være perfekt, hvis du kan agere indenfor et bredt arbejdsfelt – dine primære opgaver bliver at:
– Stå for den daglige drift af hjemmeside og webshop som at oprette nye produkter og lægge dem op
– Stå for vedligeholdelse af hjemmeside og webshop
– Stå for udvikling af hjemmeside og webshop – du må gerne være idérig og kunne følge op
– Planlægning af kampagner til webshoppen
– Kan arbejde selvstændigt med Google Analytics, Shopping og Ads
– Er tryg og selvkørende indenfor SEO
Det er et stort plus, hvis du har kendskab til Navision. Du vil sandsynligvis blive inddraget i noget af arbejdet med Facebook, og det kan derfor være en fordel, hvis du kender til SOME. Vi regner med, at du skal stå for dele af vores kunderådgivning via webshoppen, så du må gerne have et vist servicegen.
Vi leder efter en med denne profil
Vi søger en person, som har lyst til at dykke ned i detaljerne omkring arbejdet med vores hjemmeside og webshop – en der kan finde ud af at sætte sig ind i sagerne, reagere på statistikken og er selvkørende på mange af hverdagens gøremål online.
Mere specifikt søger vi efter en, der har erfaring og gode kundskaber indenfor e-handel. Vi forventer, at du kommer til jobbet med gode ideer, relevant viden og ben i næsen. Du skal brænde for digitalt salg og selv kunne følge op på dine ideer. Du skal have lyst til at følge opgaverne til dørs og se, hvordan dine løsninger kommer til at performe og bruge den data til at skabe endnu bedre resultater.
Detaljer om stillingen
Der er tale om en stilling i vores marketingsafdeling på fuldtid – du skal arbejde fra kontoret i Næstved, men der er mulighed for hjemmearbejde ind imellem.
I vores marketingafdeling sidder Martin på fuldtid og styrer slagets gang med alt fra annoncer, nyhedsbrev, valg på hjemmesiden, kontakter ud af huset og meget mere. Søs er vores grafiker, og hun er i huset to dage om ugen. Mette Maje er vores journalist, der er arbejder for os en dag om ugen. Hun er på barsel pt.
Du får løn efter kvalifikationer.
Om Næstved Flisecenter
Næstved Flisecenter er en traditionsrig familievirksomhed fra 1978 med omkring 25 ansatte fordelt på butik, lager, skæreri, salgsafdeling og marketing. Vi sælger fliser og natursten fra hele verden til private og erhverv.
Hvis du har lyst til at blive en af os, så send gerne en ansøgning hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så ring til Lars Peter Jensen Senior Consultant Anzet
mobil 21210158 mail lp@anzet.dk
Ansøg dette job
Denne stilling er blevet besat med hjælp fra Anzet A/S. Se flere lignende stillinger her