Anzet A/S søger en Erhvervsrådgiver for Censea

Denne stilling er blevet besat.

Anzet A/S søger en Erhvervsrådgiver for Censea

Har du en passion for at hjælpe andre? Teamet i Censea arbejder dedikeret for at skabe den største succes for alle kunder.

Censea har grundlæggende et ønske om at få det bedste frem i alle deres kunder, hver kunde skal på hvert deres område lykkedes bedst muligt. Censeas mission er at, iværksættere så vel som store etablerede virksomheder skal fungere optimalt, udvikles mest muligt og opnå størst mulig succes. Det skaber et bedre liv for den enkelte og deres nærmeste – og gør dem glade. Således er Censea bygget op om de værdier vores grundlægger Jan Drøscher har skabt, og til stadighed holder hele teamet skarpe på. Vi har mange virksomheder der ønsker vores hjælp, så stemmer ovenstående overens med dit værdisæt – så er det dig vi mangler.

 

Din profil

Du er en energisk, yderst tillidsskabende og engageret Erhvervsrådgiver, hvis opgave bliver at give vores kunder en oplevelse ud over det sædvanlige. Du møder alle dine kunder i øjenhøjde, store som mindre. Du kan tage beslutninger på et oplyst grundlag, finde balancen mellem ønske, realitet og tal under frie rammer.

 

  • Du har solidt kendskab til finansverdenen med flere års erfaring som f.eks. revisor, økonomidirektør, controller eller erhvervsrådgiver.
  • Du er analytisk, kan stille kritiske spørgsmål, guide og finde konstruktive løsninger.
  • Du motiveres af at være en del af en virksomhed i vækst og af at yde en ekstra service for vores kunder.
  • Du skal være forberedt på en travl hverdag, hvor dagen hurtigt fyldes op med opgaver.
  • Du er serviceminded og har fingeren på pulsen for, hvad rører sig for dine kunder.
  • Du er systemteknisk og regnskabsanalytisk stærk.
  • Velformuleret i skrift og tale.
  • Gode IT og Excel kundskaber.
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og er proaktiv, men er klar til at søge sparring og tage imod feedback.

Dine værdisæt er vigtigere end din baggrund, og begreber som ydmyghed, indlevelse, empati og menneskelig begavelse gennemsyrer vores virksomhed. Det kan ikke understreges nok, at du skal have en brændende lyst til at ville hjælpe og rådgive kunderne med udgangspunkt i den enkeltes behov.

Arbejdsopgaver

Censea hjælper virksomheder med alt fra bogføring, løn, momsregnskab, debitor- og kreditorstyring, til økonomisk rådgivning og møder med bank og andre interessenter omkring virksomheden. Censea tilbyder tillige BackOffice opgaver, receptionist service, telefonpasning og mødebookning med mere.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at rådgive nuværende som nye kunder med største ydmyghed omkring deres virksomhedsøkonomi. Vores nye Erhvervsrådgiver skal gennem værdiskabende vejledning, afdække nye som eksisterende kunders behov, og hjælpe kunden til vækst, overblik, og tryghed.

 

  • Optimering af virksomhedsdrift/indtjening
  • Budget- og driftsopfølgning – både vores standard og kundeindividuelle løsninger til brug for deres økonomistyring
  • Udarbejde budgetforudsætninger og budgetmodeller
  • Udarbejde virksomhedsstrategi + opfølgning på virksomhedsstrategi
  • Analyse og optimering af likviditet
  • Hjælp til finansieringsløsninger
  • Bidrage til bankmøde/-forhandling
  • Analyse og forhandling om bedre vilkår hos kreditorer
  • Debitorstyring – debitoranalyse
  • Analyser ifm. større investeringer

Direktør Jan Drøscher udtaler:

”Vi betragter os som en del af virksomheden og med vores kompetencer inden for økonomi og regnskab, kan vi gennem rådgivning og konkret hjælp medvirke til en sundere økonomi hos vores kunder.”

Vi tilbyder

Censea er en flad organisation med en synlig ledelse, hvor der er højt til loftet. Vi ønsker et tæt samarbejde i mindre agile teams, der spiller hinanden gode.

God fast løn efter kvalifikationer, pension med sundhedsordning og ordnede arbejdsforhold.
En varierende og spændende arbejdsdag med masser af mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Fleksibel arbejdstid efter behov.

Dine kollegaer er resultatorienterede, engagerede, professionelle, fagligheden er i top og humøret er højt. Tillid og respekt kan mærkes og frihed under ansvar er en selvfølge.

Vil du være med?

Søg stillingen

Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces for Censea. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, skal du følge linket “Søg dette job” nedenfor. Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringschef Henrik Jerichau på tlf. 21 12 3000.

Kategorier: Rekruttering
Typer: Fuldtid
Lokationer: køge
Stillingstype: Afsluttet

Ansøg dette job

Denne stilling er blevet besat med hjælp fra Anzet A/S. Se flere lignende stillinger her

Ansøg dette job

Denne stilling er blevet besat med hjælp fra Anzet A/S. Se flere lignende stillinger her

Del denne stilling

Facebook
Twitter
LinkedIn

Skulle du gå hen og blive syg, er det meget vigtigt at du:

  1. Ringer til os hver dag på telefon 7370 7083. Du skal ringe til os en time før du skal møde ind på daghold, er det aften-/nathold, så ring om formiddagen senest kl. 12:00, så vi kan nå at finde en evt. afløser for dig. Bliver telefonen ikke besvaret, så læg en besked.

  2. Senest kl. 13:00 på din første sygedag fremsender tro og love-erklæring til os. Klik her

  3. Giver os besked senest kl. 14:00 om du er klar til at møde på job igen den efterfølgende dag