Anzet A/S søger en regnskabsansvarlig til Termonova, på nedsat tid

Vil du have mere tid til dig selv? Anzet A/S søger en regnskabsansvarlig til Termonova, på nedsat tid

 

Brænder du for regnskab, og drives du af at have ansvar for det fulde regnskab? Har du en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver? Trives du i en mindre virksomhed, hvor ansvar og selvstændighed er i højsædet? Så er du måske vores nye kollega som regnskabsansvarlig.

 

Om jobbet

Termonova er en dansk virksomhed, med hovedvægt på export, og hvor det meste af vores handel foregår i Europa. Vores kendetegn er høj kvalitet, veldefinerede processer og altid med kunden i fokus. Vi har en god dynamik, høj arbejdsomhed og plads til humor. Som regnskabsansvarlig hos Termonova bliver du ansvarlig for økonomi og administration, og du træder ind i et arbejdsmiljø præget af frihed og selvbestemmelse.

 

Dine arbejdsopgaver vil særligt bestå af:

  • All round bogholderi for Termonovas produktionsselskab og for 2 mindre selskaber
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Betalinger og bogføring
  • Kontrol af indkøbsordrer
  • Momsafstemning – dansk og udenlandsk, samt indberetning
  • Udarbejdelse af budgetter og likviditetsstyring i samarbejde med direktøren
  • Kvartals- måneds- og årsregnskab
  • Anlægskartotek
  • Support til periodiseringer
  • Toldafstemning og afregning
  • Kontakt med bank, revisor, SKAT mv.
  • Styring af e-boks
  • Klargøring til revision

 

Hvem er du?

Du er en erfaren bogholder eller regnskabsansvarlig, og du har erhvervet dig faglig indsigt og praktisk erfaring inden for bogføring og regnskab. Og ikke mindst, så trives du i en stilling, hvor du er den eneste i regnskab og dermed har du det fulde overblik og kan samle alle trådene i regnskabet.

 

Dine personlige og faglige kompetencer:

  • Du er regnskabsuddannet eller har på anden vis erfaring med allround bogholderi igennem flere år
  • Du er faglig stærk og vant til at stå på mål for dine opgaver
  • Du er fleksibel og selvstændig og du har en høj kvalitetssans
  • Du arbejder selvstændigt og du er god til at prioritere
  • Du er initiativrig og tager ejerskab
  • Du er god til at strukturere og arbejde med regnskabsmæssige processer
  • Du trives i en mindre organisation, hvor der hersker en stærk holdånd og hvor der er plads til at komme med input
  • Du er ikke for fin til at give en hjælpende hånd til en kollega

 

Vigtigst for os er dog, at vi er et godt match. Hos Termonova er gode relationer til samarbejdspartnere og hinanden alfa og omega for os. Vi sætter pris på en dagligdag sammen på kontoret i Kvistgaard, så vi sammen kan nå vores mål.

IT-færdigheder: Du er vant til at arbejde med Office pakken og ikke mindst Excel. Du har erfaring med Microsoft Dynamic NAV.

Sproglige kompetencer: Du taler og skriver dansk og engelsk på daglig basis.

 

Vi tilbyder:

  • Stilling på nedsat tid på 25-30 timer
  • Løn efter kvalifikationer og mulighed for pensionsordning
  • Spændende og alsidig stilling med en høj grad af selvstændighed
  • Gode kollegaer med højt humør og en uformel tone
  • Fuldt digitaliserede processer
  • Vi har egen produktion af transportmateriel til fødevareindustrien, lager og detailhandel
  • Læs mere om os på: https://minimoove.com/

 

Tag det første skridt! Ansøg nu!

Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så følg linket ” Søg dette job” nedenfor.

Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior consultant Carina Due Overbye på tlf. +45 5060 1672 eller co@anzet.dk

Kategorier: Rekruttering
Typer: Deltid
Lokationer: Kvistgård
Stillingstype: Fast

Ansøg dette job

Ansøg dette job

Del denne stilling

Facebook
Twitter
LinkedIn

Skulle du gå hen og blive syg, er det meget vigtigt at du:

  1. Ringer til os hver dag på telefon 7370 7083. Du skal ringe til os en time før du skal møde ind på daghold, er det aften-/nathold, så ring om formiddagen senest kl. 12:00, så vi kan nå at finde en evt. afløser for dig. Bliver telefonen ikke besvaret, så læg en besked.

  2. Senest kl. 13:00 på din første sygedag fremsender tro og love-erklæring til os. Klik her

  3. Giver os besked senest kl. 14:00 om du er klar til at møde på job igen den efterfølgende dag