Anzet A/S søger Erhvervskonsulent til Censea

Denne stilling er blevet besat.

Vil du være med til at gøre en forskel? Teamet i Censea arbejder dedikeret for at skabe den største succes for alle kunder.

Censea har grundlæggende et ønske om at få det bedste frem i alle deres kunder, hver kunde skal på hvert deres område lykkedes bedst muligt. Censeas mission er at, iværksættere så vel som store etablerede virksomheder skal fungere optimalt, udvikles mest muligt og opnå størst mulig succes. Det skaber et bedre liv for den enkelte og deres nærmeste – og gør dem glade. Således er Censea bygget op om de værdier vores grundlægger Jan Drøscher har skabt, og til stadighed holder hele teamet skarpe på. Kan du sælge økonomiske pakkeløsninger med hjertet, og stemmer ovenstående overens med dit værdisæt – så er det dig vi mangler.

Din profil

Du er en energisk, løsningsorienteret empatisk sælger med et drive ud over det sædvanlige. Din passion for at hjælpe og gøre en forskel skinner igennem din salgsproces, balanceret med et godt købmandskab. Dine værdisæt er vigtigere end din baggrund, og begreber som ydmyghed, indlevelse, empati og menneskelig begavelse gennemsyrer vores virksomhed. Det kan ikke understreges nok, at du skal have en brændende lyst til at ville hjælpe kunderne.

  • Du har et solidt kendskab til salg og dets forunderlige verden
  • Du er innovativ og finder de bedste løsninger for dine kunder
  • Du motiveres af at være en del af en virksomhed i vækst og af at yde en ekstra service for vores kunder.
  • Du skal være forberedt på en travl hverdag, hvor dagen hurtigt fyldes op med opgaver.
  • Du er serviceminded og har fingeren på pulsen for, hvad rører sig for dine kunder.
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og er proaktiv, men er klar til at søge sparring og tage imod feedback.

Derudover ønsker vi du har en god IT-værktøjskasse med, da vi vil være førende på digitalisering. Det falder dig naturligt at skabe gode relationer til kolleger og samarbejdspartnere, og du har en god fornemmelse for, hvordan du skal gebærde dig og kommunikere.

Arbejdsopgaver

Censea hjælper virksomheder med alt fra bogføring, løn, momsregnskab, debitor- og kreditorstyring, til økonomisk rådgivning og møder med bank og andre interessenter omkring virksomheden. Censea tilbyder tillige BackOffice opgaver, receptionist service, telefonpasning og mødebookning med mere.

Vores nye erhvervskonsulent skal gennem værdiskabende salg, afdække nye som eksisterende kundes behov for ovenstående ydelser og hjælpe dem til hvordan Censea bedst hjælper kunden til vækst, overblik, og tryghed. Det er en fuldtidsstilling, hvor dit arbejde vil tage udgangspunkt fra vores kontor i Køge.

  • Tillidsfuldt salg af ovenstående løsninger primært på Sjælland
  • Rådgive samt afdække dine kunder på bedste vis
  • Rådgive eksisterende kunder
  • Udbygge kundeporteføljen

Direktør Jan Drøscher udtaler sig:

”Vi betragter os som en ven af virksomheden og med vores kompetencer inden for tal og regnskab, kan vi gennem rådgivning og konkret hjælp medvirke til en sundere økonomi hos vores kunder.”

Vi går ind i hjertet på vores kunders virksomhed, den tillid kunderne udviser os ved at indgå et samarbejde tilgår vi med stor ære og ydmyghed. Tillidsfuldt samarbejde er alt afgørende hos os i Censea.

Vi tilbyder

Censea er en flad organisation med en synlig ledelse hvor der er højt til loftet. Vi ønsker et tæt samarbejde i mindre agile teams, der spiller hinanden gode. Du vil indgå i et tæt samarbejde med den koordinerende leder, da ressourcerne skal afdækkes inden salget.

  • God fast løn efter kvalifikationer, pension med sundhedsordning og ordnede arbejdsforhold.
  • En varierende og spændende arbejdsdag med masser af mulighed for både personlig og faglig udvikling.
  • Fleksibel arbejdstid efter behov.

Dine kollegaer er resultatorienterede, engagerede, professionelle, fagligheden er i top og humøret er højt. Tillid og respekt kan mærkes og frihed under ansvar er en selvfølge.

Vil du være med?

Søg stillingen:

Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces for Censea. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, skal du følge linket “Søg dette job” nedenfor. Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringschef Henrik Jerichau på tlf. 21 12 3000 eller Recruiter Maria Philipsen på tlf. 30 87 13 88

Kategorier: Rekruttering
Typer: Fuldtid
Lokationer: køge
Stillingstype: Afsluttet

Ansøg dette job

Denne stilling er blevet besat med hjælp fra Anzet A/S. Se flere lignende stillinger her

Ansøg dette job

Denne stilling er blevet besat med hjælp fra Anzet A/S. Se flere lignende stillinger her

Del denne stilling

Facebook
Twitter
LinkedIn

Skulle du gå hen og blive syg, er det meget vigtigt at du:

  1. Ringer til os hver dag på telefon 7370 7083. Du skal ringe til os en time før du skal møde ind på daghold, er det aften-/nathold, så ring om formiddagen senest kl. 12:00, så vi kan nå at finde en evt. afløser for dig. Bliver telefonen ikke besvaret, så læg en besked.

  2. Senest kl. 13:00 på din første sygedag fremsender tro og love-erklæring til os. Klik her

  3. Giver os besked senest kl. 14:00 om du er klar til at møde på job igen den efterfølgende dag