Anzet A/S søger Franchisetager til ny Moogio butik, Fyn/Odense

Drømmer du om at få foden under eget bord – uden at starte helt fra bunden? Har du erfaring med kundeservice, vejledning og salg af kvalitetsprodukter i detailhandlen, eller har totalt styr på den håndværksmæssige del? Det kan også være du og en partner/mand/kone er et godt match?

Så har du nu chancen for at få din egen virksomhed som franchisetager hos Moogio, gardiner og markiser.

 

Du får et kvalitetsbrand inden for gardiner og markiser, et stærkt franchisekoncept og støtte fra Moogio til markedsføring, uddannelse og butiksudvikling. Visionen er, at Moogio skal være Danmarks bedste franchisekoncept for selvstændige gardin og markiseforhandlere med det stærkeste produktsortiment til mindre projektopgaver og de mest inspirerende butikker for kunderne. Læs mere her!

Moogio har vækstplaner og der er endnu ”huller” på landkortet i byer, hvor der er en god mulighed for at åbne og drive en velbeliggende Moogio butik med et godt kundegrundlag. Butikken kommer til at ligge i Odense og du er med til at bestemme hvor en af Europas første ubemandede showroom i denne branche skal ligge. Der er også gode muligheder for indtjening og udvikling for en franchisetager, der har lyst til og mod på at drive to eller flere butikker inden for et område. Du får masser af ”kolleger” i Moogios franchisesystem, idét der allerede findes mange veldrevne Moogio butikker rundt omkring i landet og et team på hovedkontoret, dedikeret til at hjælpe dig og gøre dig til en succes!

 

OM DIG
Vi søger butiksfolk med en succesfuld karriere, der drømmer om at blive selvstændig og have en eller flere butikker. Formentlig har du solid erfaring fra special-/faghandlen i en detailbutik, og vi forestiller os, at du har arbejdet med produkter eller services, der har med indretning, hus og have, Gør-Det-Selv produkter, eller lignende at gøre. Det kan være maling, møbler, køkkener, hvide- varer, værktøj, gulve/tæpper/gardiner, interiør, elektronik, isenkram eller andet. Du har et godt lokalkendskab og et stærkt netværk, og du kan se en mulighed for at drive en Moogio butik i dette område. Det mest afgørende for os er, at du brænder for detailsalg, butiksdrift og for at servicere, inspirere og vejlede kunden.

Moogio er stedet, hvor den kvalitetsbevidste kunde søger kvalitetsprodukter og viden, når der skal indrettes eller skærmes af for solen ude eller inde. Moogio lægger stor vægt på en ordentlig vejledning og inspiration af kunderne. Derfor vil du og dine medarbejdere få grundig uddannelse i produkterne og deres anvendelse på Moogio Academy, og du kan altid trække på Moogios mange produkteksperter.

 

DIN SUCCES ER VORES MISSION!
Du bliver en del af en ambitiøs detailkæde i vækst med markedets bedste sortiment, en produktkvalitet i absolut topklasse, høj leveringssikkerhed og professionel og tilpasset support fra hovedkontoret. Specielt de senere år er Moogio vokset hurtigt i både Danmark og Sverige.

Hvis du er en erfaren butiksejer, franchisetager, butiks- chef, souschef – eller bare en talentfuld og energisk detailmand eller -kvinde med potentiale og ambitioner om at drive din egen eller egne gode forretninger, så vil vi gerne høre fra dig.
Anzet er ansvarlige for rekrutteringen af franchisetagere til Moogio. Vi har i første omgang brug for et CV, der beskriver din baggrund og erfaring samt motivation for at blive selvstændig.

Har du kendskab til andre byer, hvor der er basis for at åbne en Moogio butik, så tøv heller ikke med at kontakte os.

 

Interesseret?

Tag det første skridt! Ansøg nu!

Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så følg linket ” Søg dette job” nedenfor.

Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior konsulent Lars Jensen på tlf. +45 21 21 01 58 eller lp@anzet.dk

Kategorier: Rekruttering
Typer: Fuldtid
Lokationer: Odense
Stillingstype: Fast

Ansøg dette job

Ansøg dette job

Del denne stilling

Facebook
Twitter
LinkedIn

Skulle du gå hen og blive syg, er det meget vigtigt at du:

  1. Ringer til os hver dag på telefon 7370 7083. Du skal ringe til os en time før du skal møde ind på daghold, er det aften-/nathold, så ring om formiddagen senest kl. 12:00, så vi kan nå at finde en evt. afløser for dig. Bliver telefonen ikke besvaret, så læg en besked.

  2. Senest kl. 13:00 på din første sygedag fremsender tro og love-erklæring til os. Klik her

  3. Giver os besked senest kl. 14:00 om du er klar til at møde på job igen den efterfølgende dag