Denne stilling er blevet besat.
Anzet søger, for Hørkram, en dygtig Indkøbsassistent, som ønsker en varieret hverdag og har mod på mange forskellige arbejdsopgaver.
Hørkram har mere end 50 års erfaring som grossistleverandør til foodservicemarkedet og råder over et meget alsidigt sortiment med mere end 30.000 unikke varenumre. Vores sortiment består blandt andet af mejeriprodukter, kolonial, frugt og grønt, kød, fisk og skaldyr, drikkevarer, vin og spiritus, tobak, kage og desserter, nonfood og økologi.
Hørkram tilbyder en spændende stilling i en ambitiøs virksomhed, der giver et stort råderum med handlefrihed og muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Om jobbet:
Indkøbsafdelingen er fordelt på fem hovedområder, hvor hvert område er opdelt i mindre teams bestående af en indkøber samt 1-2 indkøbsassistenter. Din opgave vil være at assistere indkøberen på området kolonial, og agerer bindeled mellem indkøber, disponering, leverandører og salgsafdelingen.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:
• Kommunikation til afdelingerne imellem – primært på dansk og engelsk via mail og telefon.
• Vareoprettelse, godkendelse og vedligeholdelse af stamdata.
• Assistere salgsafdelingen med varesøgning ved større udbud.
• Forberede grundlaget for årsaftaler for indkøberen, samt efterfølgende implementering og dokumentstyring af årsaftalerne.
• Øvrige ad hoc-opgaver i afdelingen.
I stillingen som Indkøbsassistent vil din hverdag blive meget alsidig. Der er brug for, at du kan holde hovedet koldt, og at du kan prioritere én opgave frem for en anden. Du har et tæt samarbejde med din indkøber og afdelingen er afhængig af, at du overholder aftalte deadlines. Det forventes, at du tager ejerskab på dine opgaver og følger dem til dørs.
Din profil:
Du er uddannet indkøbsassistent med min. 2 års erhvervserfaring.
Dansk og engelsk er en forudsætning, kendskab til tysk er en klar fordel, men ikke et krav. Det forventes, at du er fortrolig med Office pakken. Kendskab til SAP vil være en fordel, men vi arbejder i eget system.
• Du har datadisciplin og en god ordenssans.
• Du er 110% fortrolig med Excel.
• Du har en struktureret og analytisk tilgang til dine opgaver med sans for detaljen.
• Du udviser rummelighed.
• Du er selvstændig, engageret og besidder gode samarbejdsevner.
• Du er serviceminded og møder kollegaer og leverandører med et smil – også i telefonen.
Derudover forventer vi, at du har et godt overblik også når det går stærkt – for det gør det. Du er talstærk og evner at arbejde struktureret i et til tider hektisk miljø med mange bolde i luften.
Hørkram tilbyder:
• En udfordrende og afvekslende hverdag i en solid og velkonsolideret virksomhed.
• Rig mulighed for at dygtiggøre og specialisere dig.
• Medarbejdergoder.
• Løn efter kvalifikationer med pension og sundhedsforsikring.
Søg stillingen:
Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces for Hørkram. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, skal du følge linket “Søg dette job” nedenfor. Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at Rekrutteringschef Henrik Jerichau på 21 12 30 00 eller via mail hj@anzet.dk
Ansøg dette job
Denne stilling er blevet besat med hjælp fra Anzet A/S. Se flere lignende stillinger her