DAN Palletiser søger en erfaren produktionsleder med stærke lederkompetencer, som har lyst til at stå i spidsen for vores lager- og montageafdeling i Vemmelev. Over hele verden står mere end 1.000 palleteringsanlæg, som vi har udviklet og leveret. DAN Palletiser er en førende leverandør af effektiv palletering.
Har du lyst til at skabe din nye karriere i en international virksomhed, der sikrer effektiv palletering og forbedrer virksomheders indtjening?
Som vores nye Produktionsleder vil du få en spændende og udfordrende mulighed for at sætte dit præg på udvikling og optimering af vores site i Vemmelev. Dine beslutninger har en direkte effekt på den samlede produktionsvolumen. Du får ansvaret for at sikre fremdrift gennem løbende optimeringer og øget fokus på effektivisering. Vi søger dig, der kan skabe både sammenhold og fremgang gennem dit synlige lederskab. I denne stilling vil du få succes, hvis du er selvmotiverende-selvledende-selvkørende og selvstændig.
Organisatorisk er stillingen placeret i BILAs business area End of Line, som består af 3 lokationer i hhv. Mariager, i Randers og i Vemmelev. I Mariager og Vemmelev er der montage, så her er du tæt på mekanikken. End of line, som du vil indgå i, består totalt af ca. 100 dygtige og engagerede kollegaer. På sitet i Vemmelev findes ca. 50 kollegaer, og du får det overordnede ansvar for både for driften/planlægningen og det direkte ledelsesansvar for 15 medarbejdere.
Vi forestiller os, at du er en leder, som er målrettet og vedholdende, og som gennem en motiverende ledelsesstil formår at udvikle både afdeling og medarbejdere. Du tilrettelægger selv din arbejdsdag, men da arbejdsdagene kan byde på forskelligartede situationer, har vi brug for en leder, der er fleksibel med hensyn til skiftende arbejdstider.
Du vil få direkte reference til Site Manager og indgå i ledergruppen der består af 3 personer, hvor der er høj faglighed, fokus på optimering og udvikling, og hvor der er plads til at byde ind med nye ideer og tiltag.
Dine arbejdsopgaver
Stillingen indebærer et bredt ansvarsområde bl.a. med følgende opgaver:
- Medarbejderudvikling, bemandingsplaner, rekruttering mv.
- Indfrielse af afdelingens KPI’er.
- Effektiv afvikling af produktionsplanen.
- Igangsætte og implementere løbende målbare forbedringer i samarbejde med øvrige afdelinger.
- Sikre høj effektivitet med fokus på kapacitetsudnyttelse.
- Implementere procedurer så kvalitetskrav mv. følges.
Din profil
Du har et selvstændigt drive, og med en ansvarsbevidst og målrettet tilgang tager du ejerskab for dine opgaver. Du bidrager med nye ideer og evner at håndtere forandringer og skiftende krav, samtidig med at du fastholder et godt overblik og en solid forretningsforståelse.
Derudover ønsker vi, at du:
- har solid erfaring med produktionsledelse på min. 3-5 år.
- har en involverende tilgang til dit personale og er i stand til at udstikke retning og vise vejen for din afdeling.
- har en involverende tilgang til dit personale og er i stand til at udstikke retning og vise vejen for din afdeling.
- har en imødekommende adfærd, og formår at stille krav og sætte forventninger til dine medarbejdere.
- er resultatorienteret, organiseret, struktureret og får dine opgaver godt afsluttet.
- kan kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
Vi tilbyder
Et spændende job i en international virksomhed i vækst, hvor arbejdsmiljøet er præget af engagement, kreativitet og innovation. Vi investerer i vores medarbejdere gennem grundig oplæring, individuelle træningsforløb og interne karriereveje.
Vil du arbejde sammen med os?
Vil du høre mere om jobbet, så kontakt venligst Senior Consultant, Lars Peter Jensen, der hjælper DAN Palletiser med denne stilling, på mobil: +45 21210158 eller mail: lp@anzet.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og vi står til rådighed, hvis du har lyst til at høre mere om jobbet.
Vi behandler ansøgninger løbende.
Tiltrædelse snarest muligt.