Denne stilling er blevet besat.
Har du erfaring med controlling af projekter? Og har du stærke analytiske evner og er du typen, der systematisk og samvittighedsfuldt kan lide at udfærdige projektregnskaber? Så er du måske vores nye kollega!
Hvad tilbydes du?
Du bliver en del af vores økonomiteam, hvor du i tæt samarbejde med de faglige projektledere bliver ansvarlig for at drive projektcontrolling og samarbejde med de ansvarlige projektledere i hele Danmark. I rollen som projektcontroller får du direkte reference til vores Økonomichef.
Derudover er dine arbejdsopgaver:
- Sikre, at projektledere er opdateret med projekternes økonomiske status
- Levere kompetent økonomisk sparring med projektledere, økonomichef og direktør i alle dele af projektstyringen
- Månedlig controlling af igangværende arbejder og udarbejdelse af rapportering af projektstade
- Bistå projektlederne ved udarbejdelse af forecast og budgetter ift. projekterne
- Bistå ved måneds- og årsregnskab ift. projektøkonomi
- Analysere økonomien i projekterne med henblik på læring, budgetafvigelser og optimeringsmuligheder
- Følge op på likviditetsstyringen i projekterne
- Understøtte ledelsesrapportering og løbende opfølgning
- Deltage i diverse ad hoc-opgaver i afdelingen
Hvad forventer vi af dig?
Du kan have nogle få års erfaring som projektcontroller. Det er også muligt, at du har 10 års erfaring, hvor projektøkonomi har været din kerneopgave, og hvor du synes det er krumtappen i økonomifunktionen.
Det vigtigste er, at du er god til at kommunikere med mange forskellige typer mennesker, at du er pro-aktiv i din opfølgning, og du forstår vigtigheden af at sikre kvalitet og præcision i projektregnskaber.
Vi forventer, at du er analytisk og datadrevet med fremragende flair for tal og forretning. Du er vant til at tage ansvar for de samlede controlleropgaver, herunder månedlig budgetopfølgning og afrapportering.
Du er en god kommunikator af økonomi og begår dig godt på både dansk og engelsk.
Din baggrund
- Du kan have en uddannelsesbaggrund som fx Cand.merc., Cand.Oecon., HD eller anden økonomisk baggrund
- Derudover forventer vi, at du er superbruger i Excel og generelt kan dokumentere stærke IT-kompetencer. Du har gerne kendskab til Navision.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- arbejder selvstændigt og struktureret samt er vedholdende med dine opgaver
- har et godt overblik og trives i rollen som proaktiv projektcontroller og samtidig formår at arbejde under tidspres
- sætter en ære i at aflevere et arbejde af høj kvalitet, inden for den aftalte tid og ramme
- tager et naturligt ansvar og trives godt med at tænke i løsninger og agerer proaktivt
- er en udpræget holdspiller, og samarbejde og dialog falder dig naturligt
Vi tilbyder
Strukton Rail A/S er en jernbaneentreprenør, som tilbyder komplette løsninger inden for vedligehold, fornyelse og nybygning af jernbaner. Vi bidrager til en bæredygtig fremtid ved at fremme jernbanetransporten, og vores primære mål er at gøre jernbanens infrastruktur attraktiv, sikker og pålidelig.
Med vores dygtige medarbejdere, opbygger og vedligeholder vi jernbanen med det mål at skabe en sikker, attraktiv og punktlig sportrafik. Jernbanen udvikler sig mere og mere, og for at imødekomme det ønskede behov i forhold til blandt andet miljøet kræver det, at vi hele tiden udvikler og forfiner vores metoder. Strukton Rail viser engagement og stolthed med vores 120 medarbejdere i Danmark, som ofte har spor- og jernbane som en stor personlig interesse.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er et godt arbejdsmiljø, og hvor faglighed og godt kollegaskab er omdrejningspunktet. Vi er en del af en større organisation, med reference til Sverige og med ejerskab i Holland.
Vi tilbyder gode og velordnede arbejdsforhold samt løn efter kvalifikationer.
Derudover får du en fleksibel arbejdsmulighed, med et mix af arbejde på kontoret og hjemmearbejde.
Interesseret?
Tag det første skridt! Ansøg nu!
Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så følg linket ” Søg dette job” nedenfor.
Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Manager Henrik Jerichau på tlf. +45 2112 3000 eller hj@anzet.dk
Ansøg dette job
Denne stilling er blevet besat med hjælp fra Anzet A/S. Se flere lignende stillinger her