Anzet A/S søger Projektledende Seniorudvikler til Supeo

Denne stilling er blevet besat.

Er du træt af at skulle pendle mod København efter en spændende og udfordrende stilling, med fokus på projektledelse og store digitale ambitioner? Så læs med her, for vi har travlt og søger en dygtig og erfaren medarbejder til vores kontor i Næstved, der kan navigere i de mest gængse udviklingssprog, og som kan omsætte kundens manuelle udfordringer til digitale genveje.

 

Om Supeo

Vi er et ambitiøst IT-hus med fokus på software og digital tryghed hos vores kunder. Supeo står på to ben; Supeo Flex, som er vores softwareplatform til digitalisering af større virksomheder og Supeo IT, hvor vi har fokus på IT infrastrukturløsninger hos virksomheder. Vi tilbyder en række IT services for virksomheder, som outsourcer deres IT-drift til os, eller som ønsker et nyt eller bedre IT-set up. Vores team har mange forskellige IT-kompetencer, og derfor står vi også stærkt sammen, når vores kunder har et specifikt ønske eller problem, som vi skal løse for dem.

Supeo er generelt i rivende udvikling, og vi mangler hænder til vores dygtige udviklingsteam, som kan indgå i et sjovt og fleksibelt arbejdsmiljø med højt til loftet, god energi og som er præget af et ungt team med gode kollegaer og lækkert IT-grej. Vi går op i, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi går gerne langt for at imødekomme det, med fokus på sociale arrangementer og motiverende opgaver.

 

Jobbet

Dine arbejdsopgaver vil ligge i vores udviklingsafdeling, hvor vi udvikler software til vores kunder. Du skal fungere som projektleder for et mindre udviklingsteam på 4 personer, hvor vi kører flere projekter og supportering sideløbende. Det forventes derfor, at du kan bevare overblikket, se visionen, rette ind og optimere projektet, når der er behov for det. Du vil være bindeleddet mellem ledelsen og vores kunder. Det er vigtigt, at du i dit arbejde, formår at se tekniske muligheder og samtidig kan risikovurdere dem, da alle vores kunder er kritisk infrastruktur.  Vi har stort fokus på GDPR i vores løsninger og lægger os op ad ISO27001 principperne for IT-sikkerhed.

Vi leder derfor efter en kollega, der kan navigere i en lederrolle, stortrives i kundeforhold, kan samarbejde, visualisere og designe vores udviklingsprojekter med både vores udviklere på teknisk niveau, men også med vores kunder, på et let forståeligt sprog.

Du vil blive en del af en virksomhed med 8 medarbejdere som værdsætter det familiære og uformelle miljø. Vi har mange bolde i luften, men vi arbejder alle mod samme mål.

 

Din profil:

  • Du har som minimum en IT-uddannelse på bachelorniveau eller højere
  • Du har gerne flere års erfaring med projektledelse eller lign.
  • Du har erfaring med kundekontakt indenfor IT-projekter
  • Du er god til at omsætte tekniske begreber til et let forståeligt sprog og kan nemt visualisere vores softwareløsninger overfor vores kunder
  • Du har kendskab til at arbejde med GDPR og IT-sikkerhed gerne på et højt niveau, hvor du kan risikovurdere eventuelle risici
  • Du er god til at fejlsøge, teste og kvalitetssikre software
  • Du er god til at bevare overblikket og lede projektets fremgang
  • Du har kendskab til konceptudvikling og basal forretningsforståelse
  • Du har kendskab til systemdesign og arkitektur

 

Vi arbejder i følgende udviklingssprog, hvorfor kendskab hertil er en stor fordel:

  • React og React Native
  • GraphQL
  • JavaScript
  • PostgreSQL
  • PHP
  • Laravel
  • Containers
  • CI
  • Linux, Windows og Mac OS

 

Derudover lægger vi bl.a. vægt på, at:

  • Vi udvikler på engelsk, men taler dansk. Du skal derfor evne begge i skrift og tale
  • Du er struktureret i din arbejdsgang og har et godt overblik
  • Du kender til og kan arbejde med SCRUM principperne
  • God til planlægning, kommunikation og opgavestyring for både dig selv og dit team
  • Du er god til at tale med kunder og skabe en positiv kunderelation

 

Vi tilbyder

  • En ung og professionel virksomhed i vækst med store kunder og lige så store ambitioner
  • Mulighed for at bidrage til at udvikle virksomhedens pallette af ydelser og services
  • Et job, hvor ikke to dage er ens
  • Et job hvor du selv står for planlægning og prioritering af din arbejdsdag
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En arbejdsplads med fokus på sociale arrangementer og på at det skal være sjovt at gå på arbejde
  • Vi er grej-nørder
  • Kantineordning, fri sodavand og ekstremt god kaffe
  • Konkurrencedygtig fast løn, pension og sundhedsforsikring

 

Søg stillingen

Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces for Supeo. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, skal du følge linket “Søg dette job” nedenfor. Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringschef Henrik Jerichau på tlf. 21 12 3000

Kategorier: Rekruttering
Typer: Fuldtid
Lokationer: Næstved
Stillingstype: Afsluttet

Ansøg dette job

Denne stilling er blevet besat med hjælp fra Anzet A/S. Se flere lignende stillinger her

Ansøg dette job

Denne stilling er blevet besat med hjælp fra Anzet A/S. Se flere lignende stillinger her

Del denne stilling

Facebook
Twitter
LinkedIn

Skulle du gå hen og blive syg, er det meget vigtigt at du:

  1. Ringer til os hver dag på telefon 7370 7083. Du skal ringe til os en time før du skal møde ind på daghold, er det aften-/nathold, så ring om formiddagen senest kl. 12:00, så vi kan nå at finde en evt. afløser for dig. Bliver telefonen ikke besvaret, så læg en besked.

  2. Senest kl. 13:00 på din første sygedag fremsender tro og love-erklæring til os. Klik her

  3. Giver os besked senest kl. 14:00 om du er klar til at møde på job igen den efterfølgende dag