Denne stilling er blevet besat.
Vi er landets førende YAMAHA-forhandler, og vi har fart på hver eneste dag. Vi er et ungt team, som består af både kvinder og mænd. Forretningen er bygget op i en salgsafdeling med nye og brugte motorcykler og en butik, hvor vi sælger udstyr og tilbehør og har udlejning af motorcykler. Vi driver også en webshop og som 5. led, et værksted, der beskæftiger 5 mand. Virksomheden er 13 år gammel og drives af indehaveren Jon Jørgensen.
YSR’s mission er at skabe det bedste værksted, hvor kunderne ikke bare får serviceret deres MC, men får en helhedsoplevelse af dygtige professionelle folk og en behandling de ikke kan få andre steder. Det skal være en WAUW-oplevelse fra start til slut at få sin MC på værksted hos YSR.
YSR er blevet Årets YAMAHA forhandler 4 år i træk, og vi agter at holde fast i den position.
Jobbet
Vi søger en dygtig reservedelsekspedient, der brænder for lager, logistik og reservedele. Vi har et dynamisk team, der bestræber sig på at skabe en arbejdsplads, hvor vi alle kan lide at gå på arbejde, men hvor vi samtidig stiller store krav til os selv.
Vi tilbyder en alsidig og selvstændig stilling som reservedelsekspedient, hvor du selv kan være med til at tilrettelægge din dag. Du refererer til vores værkfører og kommer til at arbejde med en bred palette af opgaver. Du får en bred kontaktflade både internt i organisationen og med kunderne og leverandører.
Det daglige arbejde omfatter bl.a.:
- Pluk af reservedele
- Ekspedition af kunder
- Varebestilling, varemodtagelse og udpakning
- Holde styr på lager
- Arbejde med vores webshop
- modtage ordrer, oprette varer m.v.
- pakke ordrer
- Hjælpe værkføreren
- Fakturering
- Div. ad hoc
Forventninger til dig:
Indgangsvinklen til denne stilling kan være flere, så virksomheden er åben for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Vi forventer, ikke nødvendigvis, at du er uddannet reservedelsekspedient eller har erfaring fra dette. Vi forventer derimod, at du vil yde en exceptionelt god service over for kolleger, kunder og leverandører, samt har mod på at få tingene til at gå op i en højere enhed.
Du evner at balancere din omhyggelighed og ordenssans med effektiv eksekvering i en selvstændig og vigtig stilling, hvor du er en af firmaets nøglemedarbejdere.
Du skal kunne indgå i et team med vores mekanikere og værkfører om betjening af kunder, både personligt og pr. telefon. Dette både i butikken og til værkstedet.
Herudover forventer vi:
- At du brænder for at levere den absolutte bedste kundeservice.
- At du kan lide at snakke med andre mennesker og er en ”likeable” person
- At du har overblik, selvom det går stærkt.
- At du har mod på at arbejde i en spændende og meget anderledes branche og arbejdsplads
2 søndagsvagter om måneden, hvor afspadsering optjenes, skal påregnes
YSR tilbyder:
Job i en nytænkende virksomhed, hvis mission er at gøre en forskel for vores kunder. Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kollegaer, der agerer professionelt og med fagligheden i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør, tillid, respekt og frihed under ansvar.
Vi arbejder i et højt tempo med et godt fællesskab – ”vi løfter i flok” og gør hinanden gode. Du vil opleve en god og behagelig atmosfære med et godt arbejdsmiljø.
Arbejdstiden er fleksibel efter behov, men det er forventeligt at have ekstra tryk på ved forår og sommer, da vi er en sæsonvirksomhed.
- Konkurrencedygtig løn
- Pension og sundhedsforsikring igennem Skandia
Mindst 1 gang i kvartalet har vi et socialt arrangement som man skiftes til at have ansvaret for. Du får mulighed for at kunne teste og køre alle nye Yamaha motorcykler, og hver søndag kører vi søndagstur med alle vores kunder.
YSR vil gerne give tilbage, og giver derfor 300 kr. pr. solgte MC til CoolUnite som er en fond der støtter sygdomsramte og udsatte børn i Danmark. Sidste år samlede vi over 200.000 kr. ind til CoolUnite.
Hvis du er interesseret i at søge stillingen, skal du følge linket “Søg dette job” nedenfor. Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør for Yamaha store Roskilde ApS, Jon Jørgensen, på tlf. 26 52 92 66.
Ansøg dette job
Denne stilling er blevet besat med hjælp fra Anzet A/S. Se flere lignende stillinger her