Har du solid erfaring fra branchen, og formår du at gøre dine omgivelser gode samtidig med, at du altid arbejder på at give kunderne den bedste sparring? Så er det dig, vi ønsker hos Anzet A/S.
Vi har travlt og mangler erfarne, udadvendte og ambitiøse Senior Recruitere, som vil spille en vigtig rolle ift. at øge vores markedsandel på Sjælland. Udviklingsmulighederne er store, for hos Anzet er der plads til dine ambitioner. Vi er dybt professionelle, og vi har højt til loftet. Du kommer ind i en virksomhed, hvor alle brænder for at gøre en forskel. Vi tager os af hinanden, og vi arbejder hårdt for vores kunder. Det er vigtigt for os, at du er en holdspiller og kan se kunderne i én stor sammenhæng og formår at møde kunderne med stor indsigt og forretningsforståelse.
Anzet A/S er i dag til stede i Greve, Næstved, Nykøbing Falster og Lyngby. Vi ser ind i en hverdag, hvor forretningen udvikler sig eksplosivt, og hvor vi følger den planlagte vækststrategi, så der samtidig er ro på platformen. Nye afdelinger vil se dagens lys, samtidig med at både Fyn og Jylland også er en del af strategien på sigt.
Ambitiøs profil med stærke salgsresultater, som har:
- en solid erfaring fra rekrutteringsbranchen
- en naturlig gennemslagskraft og kan sparre med virksomheder på højt niveau
- evnen til at afdække og forstå kundernes behov
- selvtillid, der bygger på forretningsforståelse, indlevelsesevne, integritet
- et højt energiniveau med det rette drive
Vi værner om vores kunder og os selv, og vi har hele tiden fokus på vores værdier og mål. Som Senior Recruiter får du både mulighed for at rekruttere på C-level niveau, alm. rekrutteringer, onboarding og outplacementforløb samt ledelsesudvikling. Vores succes er klart baseret på vores kompetencer og på den forretningsmæssige sparring med kunderne, der bruger os bredt i et tæt samarbejde.
Anzet A/S har en klar vækststrategi med et solidt forretningsgrundlag, positive resultater og en menneskelig tilgang til forretningen, kollegaerne og vores kunder. Vi ser frem til at høre fra dig.
Søg stillingen:
Hvis du er interesseret i at søge stillingen, skal du følge linket “Ansøg her” nedenfor. Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Recruitment Henrik Jerichau på tlf. 21123000 eller via mail hj@anzet.dk