Denne stilling er blevet besat.
Vil du stå i spidsen for at koordinere et professionelt og engageret værkstedsteam? Trives du i en travl og omskiftelig hverdag, hvor dine daglige koordineringsevner kommer i spil? Trives du i en central rolle på værkstedet, og har du lysten og viljen til at skabe den bedste oplevelse for teamet?
Jobbet:
Kim Johansen Transport Group er en international virksomhed, med hovedsæde i Greve. Du bliver en del af et hold på 7 mekanikere, og med dig, er vi 4 på kontoret. Mange har behov for din hjælp, og du vil dagligt være i kontakt med mange af vores disponenter og samarbejdspartnere ift. planlægning af ugentlige serviceopgaver, så her ligger et stort koordineringsarbejde for dig. Derudover indgår du i et tæt samarbejde med ledelsen og medarbejderne, og du vil opleve en meget omskiftelig hverdag, hvor nye løsninger konstant skal findes. Du vil få din daglige gang på værkstedet med igangsætning af mekanikere, og hvor du har det fulde overblik over værkstedets kapacitet.
Vi arbejder i et højt tempo, og hverdagen er travl og til tider hektisk. Vi løfter i flok og gør hinanden gode, og du er med til at sikre den gode arbejdsplads, hvor godt fællesskab, højt humør, tillid og respekt for hinanden, er i fokus.
Arbejdsopgaver:
- Overblik og opgavestyring på værkstedet og sikre, at biler er klargjort til syn
- Daglig koordinering af mekanikere, herunder sparring og opfølgning
- Koordinering med eksterne værksteder
- Ansvaret for den daglige drift af værkstedet
- Håndtering af eventuelle breakdowns i udlandet i tæt sparring med manager
- Ordrestyring
- Håndtering af forsikringsskader
- Fakturakontrol- og godkendelser
- Opfølgning på syn og service i tæt samarbejde med administrative kolleger
- Sikre at alle interne procedurer følges
- Deltage aktivt i produktionsarbejdet ved behov
- Deltage i styring af lager og reservedele til værkstedet
- Daglig sparring og rapportering til nærmeste leder
Der er mange opgaver, og da du får en central rolle i vores virksomhed, er det vigtigt, at du arbejder systematisk, har et stort overblik og er vedholdende. Du får et yderst interessant og afvekslende job, hvor du vil opleve selvstændighed, indflydelse og fleksibilitet.
Din profil:
- Du har måske en baggrund som mekaniker eller erfaring fra en lignende stilling som værkfører eller værkstedsansvarlig
- Det vigtigste er dog, at du har lysten og interessen i at lykkedes i en travl og meget omskiftelig hverdag
- Du har sans for optimering, har en positiv tilgang til selv de vanskelige opgaver og har et stort personligt drive
- Du har god forretningsmæssig forståelse og et godt købmandskab
- Du formår at holde alle bolde i luften og samtidig være klar til at samle dem op, der smutter
- Du er yderst stabil og går den ekstra mil for at nå deadlines
- Du skal være klar i din kommunikation, både på dansk og engelsk
- Du er klar til at tage ansvar og formår at danne dig et realistisk grundlag for at nå deadlines
- Du ser muligheder frem for problemer
- Du er humoristisk og har en positiv indstilling
Du er fleksibel, og din arbejdsdag kan ofte være fra kl. 07.00 og nogle gange slutter du måske først kl. 16.30.
Du har gerne erfaring med Navision. Du er rutineret i Office pakken og Excel.
Har du erfaring med et transport-management system, er det en fordel, men ikke et krav.
Løn efter kvalifikationer samt pension, sundhedsforsikring, mobil og internet opkobling.
Om os:
Kim Johansen Transport Group er en af Danmarks førende transportvirksomheder. Vores 950 medarbejdere og 450 lastbiler sikrer, at transport af tidsfølsomt gods som f.eks. reservedele, pakker og frisk fisk kommer sikkert frem til vores kunder. Disse tæller bl.a. Europas største luftfartsselskaber og internationalt anerkendte speditionsvirksomheder. Vi har hovedkontor i Greve og kontorer i Estland, Letland, Polen, Rumænien, Slovakiet og Frankrig. Vi er en uformel og dynamisk organisation med en flad organisationsstruktur.
Søg stillingen:
Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces for Kim Johansen Transport Group i Greve. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, skal du følge linket
“Søg dette job”.
Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Carina Due Overbye på tlf. 5060 1672 mail: co@anzet.dk
Ansøg dette job
Denne stilling er blevet besat med hjælp fra Anzet A/S. Se flere lignende stillinger her